Nem aftensmad: Lækker laks med blomkål i karry

Inspireret af det dejlige sommervejr, der disse dage sniger sig ind over Danmark, fik jeg den anden aften lyst til en let og lækker aftensmad. Jeg har besluttet mig for at prøve at få mere fisk ind i min mad, så mit valg faldt med det samme på laks. Det er så nemt og hurtigt at tilberede og så smager det fantastisk! Især når solen skinner 😉

Derudover havde jeg et blomkål liggende i køleskabet, som jeg gerne ville have brugt, så jeg tænkte at laks med blomkål ikke kunne være den værste kombination. For at gøre det lidt mere interessant tilføjede jeg kokosmælk og karry.

Det endte med at blive en skøn aftensmad! Laksen var så lækker og sprød og blomkålen i kokos/karry blandingen passede fint til. Hvis man ikke synes at blomkål og laks er mættende nok, kan man sagtens koge en portion ris til og servere sammen med.

Opskrift:

Jeg lavede lidt ekstra, så denne portion passer nok cirka til 2. pers.

1 blomkål
1 løg
1 fed hvidløg
1,5 spsk karry
1 spsk olivenolie
2,5 dl vand
1 lille dåse kokosmælk
2 stk laks i portionsstykker
Salt og peber

Skær blomkålen i små buketter og hak løg og hvidløg fint. Hæld lidt olivenolie i en gryde og svits løg og hvidløg.

Hæld blomkålsbuketterne i og svits det hele et par minutter. Tilsæt så karry og rist  i et minuts tid. Herefter hældes vandet i, låget lægges på og grønsagerne dampes i 8-10 minutter ved middel varme. Når de er let møre hældes kokosmælken i og det hele koges godt igennem inden salt og peber kommes i. Pas på blomkålen ikke bliver helt udkogt!

Jeg puttede desuden også lidt rød peber i af den ene grund, at det er så flot til den gule karry farve 😉

Pensl laksestykkerne med lidt olie (jeg brugte citronolie) og krydr dem med salt og peber. Jeg plejer at stege dem ved middel varme i cirka 7-8 min på siden med skind og efterfølgende 3-4 minutter på siden uden skind.

Server laksen med en skefuld varm blomkål med karry og evt. ris.

Velbekomme!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s