Backed cheesecake med frisk frugt!

For et par uger siden kom min søde veninde, Anne, hjem fra en ferie i London og havde en lille udfordring med hjem til mig! Hun havde nemlig smagt en BAGT cheesecake, som var helt fantastisk, og som hun rigtig gerne selv ville prøve at lave. Derfor fik jeg en besked fra hende, da hun manglede en god opskrift. Hun er så lusket, hende Anne, for ikke nok med at hun ved jeg sjældent siger nej til en udfordring, så ved hun også, at jeg har et ligeså ømt punkt for cheesecakes, som hende selv 😉 Så selvfølgelig tog jeg udfordringen til mig, hvilket resulterede i, at der blev serveret backed cheesecake (for lige at bruge den rigtige benævnelse) i onsdags, da vennerne fra Varde kom til Cranium-aften.

Og jeg må give Anne ret, den bagte version er virkelig god! Jeg synes ostelaget blev mere luftig og lækker, hvilket nok mere er mig 🙂 Og ud af de spisendes respons, var den vist også mere end godkendt.

Man skal virkelig ikke lade sig slå ud af at den skal laves over flere omgange, for det tager ingen tid! Og derudover har den rigtig godt af at stå på køl et par dage, så jeg startede allerede på at lave den to dage inden, den skulle bruges.
Næste gang jeg laver den, vil jeg dog putte mere frisk frugt på toppen, da det gør den så dejlig frisk – Jordbær/kiwi, appelsin/chokolade, Jordbær/hindbær osv.

Som sidste bemærkning vil jeg sige, husk at hælde kogende vand over citronen inden skallen rives, hvis du da ikke har købt en økologisk og køb endelig ikke philidelphia LIGHT, da det ikke fungerer.

Inspirationen har jeg fundet på Maiken’s fine side.

Opskrift:

1. Bund: 
225 g digestive kiks
85 g smør
0.5 tsk kardemomme
1 tsk kanel

2. Ostelag:
400 g philadelphia (2 pk. IKKE light)
3 tsk vanillesukker
150 g sukker
Reven skal af 1 citron
2 æg

3. Creme fraiche-lag:
500 g creme fraiche 18%
1-2 tsk sukker
2 tsk vanillesukker

Pynt: Frisk frugt!

Start med at tænde ovnen på 185 grader og smør en springform på 26 cm.

Smørret smeltes i en gryde, mens kiksene kommes i en frysepose og ”smadres” til en finsmuldret masse med en kagerulle. Kom herefter kardemomme og kanel i kikseblandingen, hæld det ned til det smeltede smør og rør rundt.

Herefter trykkes smør/kikse blandingen ned i formen med hænderne og bages i 5-10 min. Tag den ud og køl let af.

Men bunden køler af, piske sukker, vaniljesukker og citronskal med flødeosten og æggene tilsættes et ad gangen. Her skal der piskes godt mellem hvert æg. Når det er klaret, fordeles ostelaget ud over kiksebunden, hvorefter den igen skal bages, denne gang i 20 min. Det er vigtig ikke at tage kagen ud, før ostelaget virker nogenlunde fast. Lad så kagen køle af i køleskabet evt. et par timer eller til dagen efter.

Når kagen er kølet af (eller dagen efter) laves det sidste lag bestående af creme-fraiche, sukker og vaniljesukker. Varm igen ovnen op til 185 grader og fordel laget udover cheesecaken, hvorefter den skal bages i 10 min. Creme-fraiche laget sætter sig efter et par timer i køleskab, så ingen panik, hvis det ikke er helt fast efter 10 min. i ovnen. Lad kagen køle af på køl til dagen efter.

Ved servering løsnes kagen først med en kniv inden siderne løsnes. Kom bunden (med springsformsbund) over på et fad og pynt med masser af skøn frugt!

Klar til servering! Velbekomme

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s