Wok med kylling, karry og koriander

En fantastisk wok ret, som indeholder en masse lækre grønsager, heriblandt kål, squash, champignon osv. Det er min søde sambo der har introduceret den for mig og oprindeligt stammer opskriften vist fra Arla (se her). Jeg har dog ændret lidt på den og tilføjet de ting, jeg godt kan lide.
Det sjove ved denne wok ret, er at der til sidst tilføjes Karoline’s Orientalske karry suppe og det smager altså helt vildt godt! Så selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så er I nødt til at prøve det. Det er en skøn og forholdsvis hurtig ret.

Som I kan se på billederne, var Anders ret vild med den 😉

Emneskift: ENDELIG er min surdej ved at være klar til brug og jeg kan slet ikke vente med at bage nogle lækre gulerodsboller, som mest minder om en god ciabattabolle. Grunden til det, er netop surdejen, som giver brødet en lækker sprød skorpe. Jeg smider billeder op, så snart de er bagt! Her er min surdej:
         

Opskrift på wok
ca 3-4 pers

250 g tørrede ægnudler
400 g fintstrimlet kål (f.eks. spidskål, hvidkål eller savojkål
400 g kylling
1 rødløg i både
1 squash i tynde stave
1 håndfuld champignon
2 spsk friske korianderblade
½ liter Arla Karolines Køkken® orientalsk Karrysuppe 4%
3 små knuste fed hvidløg
1 tsk fintrevet citronskal
Salt og peber

Start med at skære kylling ud i wokstrimler.  Snit herefter champignon, squash og rødløg i passende stykker/strimler og snit kålen fint. Sæt herefter vand over til kogning.

Tag wokken frem og varm den godt op. Start med at stege kyllingen med lidt salt, peber og hvad du ellers lige har i skabet og hæld den herefter over på en tallerken. Sæt wokken tilbage på varmen og hæld rødløg og hvidløg i. Når det har svitset et par minutter tilføjes squash og champignon.

Når vandet koget hældes ægnudler og kålstrimlerne her i og koges med lidt salt i 2 min., hvorefter det hældes i et dørslag, hvor det drypper af.

Hak korianderbladene fint og vend det i, sammen med nudler, kål, suppe, citron, salt og peber. Klar til servering!

Velbekomme!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s