Boller i karry med æble og kokos

Puha jeg synes motivationen har været svær at finde i dag, har slet ikke fået læst det jeg skulle! Det er ikke nemt, når det bare er en kedelig mandag med endnu mere kedeligt vejr. Jeg kan dog, som altid, få tiden til at gå ved at kigge rundt på forskellige madsblogs og finde inspiration. Dagens opskrift stammer dog fra efterårsferien, hvor jeg var hjemme i Varde ved familien. Her lavede jeg en aften boller i karry med æbler og et drys kokos. Fandt inspiration på Nadias flotte side lige her.

Jeg har faktisk aldrig været særlig stor fan af boller i karry, men efter jeg er begyndt selv at lave kødbollerne, bliver det oftere en del af menuen. Og de hjemmelavede kødboller kræver virkelig ingen tid! Serveret med ris, revet gulerødder med rosiner og et drys kokos bliver det en herlig ret 🙂

Opskrift:

Til ca. 4 personer

Kødboller:
500 g. svinekød
1 løg (finthakket)
1 dl mælk
1 æg
2 spsk mel
1 spsk havregryn
Salt og peber

Karrysovs:
1 spsk smør
3-4 spsk karry (juster efter hvor stærk du vil have det)
1 tsk. gurkemeje
1 løg (finthakket)
2 æbler (skrællet og skåret i tern)
3 spsk mel
4 dl mælk
3 dl vand (evt kogevandet fra kødbollerne)
1 svinebouillonterning

Tilbehør
Basmati ris
Kokos

Sæt vand over til ris og kog dem efter anvisningen på pakken.

Bland alle ingredienserne sammen til farsen. Sæt en gryde over med vand og form bollerne. Når vandet koger, puttes bollerne i og koges i ca. 10 min.

Imens laves karrysovsen. Smøren smeltes på en pande og karry og gurkemeje tilføjes og “brændes” af. Løget tilsættes og svitses et par minutter, inden melet kommer i og det hele røres godt rundt. Hav mælk klar og hæld i lidt efter lidt, mens der røres godt rundt. Tilsæt herefter vand, svinebouillon, salt og peber og lad det simre. Et par minutter inden servering hældes kødbollerne og æbleternene i og retten smages til!

Serveres med ris og et drys kokos 🙂

Velbekomme!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s