Blødende chokoladehjerte

Som lovet kommer her desserten, som jeg lavede til Anders’ fødselsdag. I kender den helt sikkert, da det efterhånden er ved at være en klassiker. Jeg elsker blødende chokoladekage, da de er rigtig nemme/hurtige at lave og så smager de bare som en drøm! Især med iskold vaniljeis og frisk frugt til. Mums – bliver helt lækkersulten.

Denne opskrift indebærer dog, at man fryser de ubagte muffins ned i min 3. timer før servering. Det betyder også, at man sagtens kan lave dem dagen eller ugen før, de skal bruges.
Og så er kunsten jo ikke at bage dem for lang tid i ovnen, da det så bare bliver en almindelig chokolademuffin. Jeg plejer at give dem her omkring 10 min ved 200 grader. Man skal være over dem hele tiden. For det bedste resultat er virkelig, når den er sprød og letbagt i kanten, mens chokoladen flyder ud fra midten.

Opskriften giver desuden er stor portion, tror jeg fik omkring 16-20 stk. Så man kan med fordel halvere. hvis man ønsker et lavere antal. 16-20 stk er ud fra almindelige muffinsforme, så hvis man bruger større forme end det, bliver der selvfølgelig færre og de skal have 1-2 min længere i ovnen afhængig af størrelse.

Opskrift:

Ca. 16-20 stk i alm. muffinsforme. 

150 g smør (saltet fungerer fint hos mig)
200 g mørk chokolade
4 hele æg (evt. pasteuriserede)
4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
100 g sukker
70 g hvedemel
45 g kakaopulver

Tilbehør: Is og frisk frugt.

Start med at smelte smør og hakket chokolade over et vandbad. Pisk herefter æg, æggeblommer og sukker sammen med elpisker til en lys skummende masse.

Fold herefter forsigtigt den let afkølede chokolade/smør masse i, tilføj kakao og mel i massen og vend det forsigtigt rundt. Det er her vigtigt at man ikke gør det for voldsomt, da man så slår luften ud af æggemassen og det falder sammen.

Fyld formene 2/3 op og stil dem i fryseren i min. 3 timer. Når de skal serveres, tændes ovnen på 200 grader og de bages som sagt i 9-12 min alt efter størrelse. Jeg plejer at bage dem ca. 10 min.

Tag FORSIGTIGT ud af formene og server med is og frisk frugt.

Velbekomme!

Advertisements

22 thoughts on “Blødende chokoladehjerte

  1. Ser meget inbydende ud 🙂 Men har jeg forstået det rigtigt ??? skal man bage kagerne direkte fra fryseren eller skal de optøes først 🙂

  2. Det lyder som en gode ide. Husk for alt i verden at holde øje med dem efter allerede 7 min i ovnen. Man kan se op toppen af dem, hvor meget de ca. er bagt. Der er ikke noget mere ærgerligt, end når de lige får 1-2 minutter for meget og bare bliver gennembagt muffins 🙂

  3. Hvor ser de lækre ud, skal have gæster imorgen og har planer om at lave disse 🙂 Men altså hvor lang tid i forvejen kan de laves? Altså så de helt gennemfrosne når de skal i ovnen? 🙂

  4. Hej..skal prøve dem til min søns studenter fest..Men kan man sætte dem på fad og de tages derfra eller er det ikke så godt at flytte dem?
    Uhmm glæder mig til prøvebagningen inden..

    • Hej Jane! Det var en god ide, de er altid et hit 🙂 Tænker du på, når de skal serveres? Jeg plejer forsigtigt at pille f muffinsformene af og så anrette dem enkeltvis, da de, som du skriver, er noget skrøbelige.

  5. Jeg vil prøve at lave blødende chokoladekage. Men så bliver jeg i tvivl om størrelsen på muffinsformene. Jeg har den i silikone fra tuperware, er den for stor /høj ?

    Mvh janni ( som glæder sig til at smage dem)

    • Hej Janni 🙂

      Du skal også glæde dig, de er alt for gode! Især med is til…

      Ang størrelse, så bruger jeg selv helt almindelige forme. Og når jeg bruger silikone er det dem fra imerco, som også bare er almindelige størrelse, vil jeg mene 🙂

      Er det svar nok? God weekend.

      Hilsen Ninna

      • Jeg tror mine er de store forme, for de er ca. 4 cm høje. Så de skal nok have lidt længere tid i ovnen. Hvor lang tid mere
        Tror du ? Glæder mig også til at smage dem. De skal laves i dag og spises i morgen.

    • Det lyder rigtig godt! Du må endelig melde tilbage, hvordan de blev.

      Ang. bagetiden, vil jeg bare råde dig til at holde øje med dem. Så snart toppen bliver bare lidt fast er de færdige! Jeg plejer faktisk nogle gange at holde øje med dem i alle minutterne, så er jeg på den sikre side 🙂

  6. Det er altså bare en supernem og supergod opskrift.!! gav mine ca 9½min ved 200grader varmluft, og så lige ca 1 min med grill, og de blev superlækre.!!!
    lige et spørgsmål, hvor lang tid kan dejen holde sig i fryseren, for er da lækkert at have liggende lige til at smide i ovnen 😉
    Mvh Dan

    • Dejligt at høre Dan, jeg får også selv altid et rigtig godt resultat! Ang. frysetid, så googlede jeg det lige og det ser ud til at bagvæk/desserter kan klare 2-3 mdr. i fryseren, så det er bare igang med at lave en ordentlig portion 😉
      God dag!

      Mvh Ninna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s