Julens bedste vaniljekranse

Nu kunne jeg simpelthen ikke vente længere! Jeg har været i julehulehumør i en måned nu, så det har været svært for mig at holde julebagningen tilbage 😉

Det er ikke tilfældigt, at den første julebagning hos mig er disse fantastiske vaniljekranse. Det er min ultimative yndlings julegodte (udover marcipan…..) og jeg bager dem gerne 3-4 gange i løbet af julen, så der er nok til venner, familie og mig selv!

Opskriften har jeg fået af min venindes mor, som altid bager dem. Og de findes simpelthen ikke bedre. Jeg tror måske, det er marcipanen, der er hemmeligheden i disse vaniljekranse, for de bliver bare et hit hver gang. Sprøde med en dejlig smag af vanilje.

Min fremgangsmetode er nok lidt hjemmelavet, da jeg hverken har en kødhakker eller en sprøjtepose, som er kraftigt nok til at presse dejen ud. Jeg bruger derfor kun tyllen som kan tages af sprøjteposen og presser dejen herigennem med fingrene. Det lyder måske lidt skørt, men det fungerer fint 🙂

Hvis I har nogle forslag eller ønsker til de næste juleopskrifter, som skal komme op på bloggen, må I endelig sige til 🙂

Opskrift:

250 g hvedemel
175 g smør
1 stang vanilje
100 g revet ODENSE Rå Marcipan
125 g sukker
1 æg
50 g. finthakket smuttede mandler.

Start med at smuldr smørret og vaniljekornene i melet. Kom herefter marcipan, sukker og mandler i dejen og saml dejen med æg. Læg den i køleskabet i mindst 30 min.

Herefter skal der laves lange stænger af dejen. Og her er det jo dejligt, hvis du har en kødhakker (hvilket jeg som sagt ikke har). Brug stjerneformen hvis du har en kødhakker. Jeg bruger i stedet bare stjernetyllen fra min sprøjtepose og presser dejen igennem. Lav nogle lange stænger på ca. 8 cm og form dem til kranse. Læg dem på bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca 10-12 min.

Portionen giver ikke så mange kranse (de ryger i hvert fald hurtigt). Så jeg plejer derfor altid at lave dobbeltportion 🙂

Reklamer

5 thoughts on “Julens bedste vaniljekranse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s