Sandwichbrød med ost, chili og sesam

Sandwichbrød

Sandwichbrød

Sandwichbrød

Alt for mange dage er fløjet afsted siden sidste indlæg, og jeg har glædet mig helt vildt til at komme tilbage på sporet! Eksamenslæsning, flytning og en masse hyggetid med veninder og kæresten har taget det meste af min tid, og det har virkelig været skønt. Men nu er juleferien for alvor startet, og jeg er taget hjem til gode gamle Varde, hvor den står på endnu mere ,julehygge de næste par dage.

Indlægget er i dag en “outsider” i forhold til alle de gode juleopskrifter, der kommer frem over det hele. Jeg synes, jeg havde lyst til lidt andet 😉 Derfor vil jeg gerne dele nogle af mine yndlings sandwichbrød med jer. De er rigtig gode, virkelig mættende, og så kan man laver dem i alle mulige variantioner.

Inspirationen fik jeg fra Sørens fine side med mange gode brødopskrifter. Klik her for at se den.

Jeg håber, I nyder julen derude og spiser jer tykke i julekonfekt 🙂

Opskrift:

Til ca. 10-15 brød (alt efter størrelse)

5 dl vand
1/2 spsk flagesalt
30 g.   gær
1 spsk honning
250 g. femkornsblanding
1 revet gulerod
150 g. fuldkorns hvedemel
500 g. hvedemel
100 g. græskarkerner
Krydderi til topping alt efter lyst. Jeg brugte ost/oregano, chiliflager og sesamfrø.

Start med at blande vand, gær, honning og salt og rid derefter guleroden i blandingen. Tilsæt herefter både græskarkerner og femkornsblanding og til sidst melet. Ælt dejen i et godt stykke tid og lad den hæve i en overdækket skål et lunt sted i 45 min.

Når dejen er hævet, slås den ned og formes til den ønskede størrelse sandwichbrød. Læg dem på en bageplade og lad dem hæve yderligere 45 min med et viskestykke over. Tænd imens ovnen på 220 grader.

Når brødene er hævet færdig, pensles de med til vand eller mælk og drysses med hvilken topping man ønsker 🙂

Bag dem 20-25 min og lad dem hvile lidt inden de er klar til at lave store, flotte sandwichs af.

Velbekomme!

Advertisements

2 thoughts on “Sandwichbrød med ost, chili og sesam

  1. Hej.
    Jeg tænkte på om bollerne er fryseegnede? For vi har tendens til ikke at få spist alle boller inden de er blevet tørre og triste.
    Mvh
    Trine

    • Hej Trine!

      Det kender jeg alt for godt til, og det er også dejligt altid at have lidt i fryseren. Jeg kom selv et par stykker i fryseren, som jeg senere tog ud og varmede i ovnen og de blev gode! Jeg kan dog forestille mig, at de bliver lidt tørre, hvis man ikke luner dem igen 🙂

      Mvh Ninna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s