Gode pølsehorn

Pølsehorn PølsehornDet bedste ved pølsehorn er, at de smager godt og desuden er rigtig gode til madpakken. Det dårlige er, at de bliver spist alt for hurtigt! Jeg laver derfor altid en kæmpe portion, når jeg er igang. Det er det bedste lige at kunne tage en op af fryseren og varme den.

Jeg er jo så heldig at have ferie helt ind til starten af februar, så der er god tid at surfe rundt på diverse madblogs og ikke mindst lave lidt ekstra god mad 😉

Opskrift:
Ca. 24 stk.

50 g gær
1 dl lunken vand
2 dl creme fraiche
100 g margarine (smør kan også bruges)
7 dl (ca) mel (gerne fuldkornshvedemel eller et mix)
1 tsk groft salt
1 æg
12 pølser (skåret over på midten)
Ketchup

Start med at røre gæren ud i vandet og tilsæt cremefraiche. I en anden skål smuldres margarinen sammen med melet, hvorefter salt, æg og gærblandingen tilsættes. Bland det godt sammen (tilsæt mere mel, hvis det er nødvendigt). Dejen skal være nem at arbejde med. Lad herefter dejen hæve i 30 min. et lunt sted.

Når dejen er hævet, deles den i tre og hver rulles ud til en stor cirkel, som skæres i 8 lige store trekanter. Hver trekant smøres med lidt ketchup, en halv pølse lægges på og de rulles til horn.

Når hornene er færdige, skal de igen hæve i 15 min. og derefter pensles med æg. Bag dem i ovnen ved 220 grader i 15 min. (200 g. ved varmluft).

Velbekomme!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s