Jordskokke/kartoffel suppe med rugbrødscroutoner og sprødstegt parmaskinke

Jordskok/kartoffelsuppeJordskok/kartoffelsuppeEfter at restaurantbesøg i Aarhus, hvor jeg fik jordskokke/kartoffel suppe til forret, har jeg selv haft lyst til at lave det. Det er virkelig en lækker suppe og jordskokkerne giver den bare en fantastisk smag. Min udgave af suppen er dog noget mere fyldig og tyk end den jeg fik serveret på restauranten. Men jeg lavede den også som et helt måltid 🙂 Som altid stegte jeg lidt parmaskinke på panden til det blev sprødt og derudover stegte jeg også lidt rugbrødscroutoner på panden. Alt i alt en virkelig lækker suppe til de kolde vinterdage 🙂

Opskrift:
Til ca. 4 pers.

250 g. kartofler
500 g. jordskokker
1 løg
1 grønsagsbouillonterning
2 liter vand
1 madlavningsfløde
Salt og peber

Topping:
2 stk. rugbrød skåret i firkanter og stegt på panden til de er sprøde
1 pakke parmaskinke steg på panden og klippet i små stykker.

Først skal kartofler og jordskokker skrælles. At skrælle jordskokkerne kan godt være et stort stykke arbejde, men det er det værd 😉 Skær herefter kartofler og jordskokker i nogenlunde lige store stykker og put dem i en gryde sammen med snittet løg. Kog det hele i ca. to liter vand (hellere for meget end for lidt) og put bouillonterningen i.

Mens suppen koger laves croutoner og parmaskinke-topping.

Når kartofler og jordskokker er godt møre, hældes 1 liter vand fra (SOM GEMMES) og det resterende blendes med en stavblender.

Tilsæt herefter fløde og det frasorterede vand indtil konsistensen bliver som ønsket. Smag til med salt og peber og server med rugbrødscroutoner og sprødstegt parmaskinke.

Velbekomme!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s