Hindbærsnitter bagt på kærlighed!

HindbærhjerteHjerteform          Hindbærhjerte

Hindbærhjerte

Okay, nu handler det virkelig om en af mine aller yndlings kager! Gennem årene er der blevet hentet en del hindbærsnitter ved bageren. Og ikke en eneste af dem er røget ned uden et stort koldt glas mælk – så bliver det altså ikke bedre! Den vidunderlige kombi bliver jeg tilsyneladende aldrig træt af og derfor er jeg nu gået over til at bage mine egne hindbærsnitter, da det er noget billigere og faktisk ikke så svært 🙂

Og anledningen i dag er simpelthen, at det er min fødselsdag! Sikke en dejlig dag 😀

Disse “snitter” har dog en lidt anden form end normalt. De er nemlig flotte hjerteformede! Jeg har for nyligt bestilt lidt nyt bagegear hjem fra nettet, og det skulle selvfølgelig indvies (skal nok smide et par billeder ind senere). Hindbærmarmeladen fik jeg desværre ikke lavet selv, men det kan gøres uden de store problemer.

Så kast jer bare ud i det og brug hvilken som helst form I har lyst til. Det er nemt og sjovt!

Opskriften er fra Mette Blomsterberg.

Opskrift:
30 flotte hindbærhjerter (portionen kan sagtens halveres)

0,5 vaniljestang
70 g. flormelis
150 g. stuetempereret smør
250 g. hvedemel
1 tsk bagepulver
0,5 dl vand

Fyld: Hindbærmarmelade

Start med at flække vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Mas kornene sammen med lidt af formelissen for at skille dem ad. Bland det herefter med resten af flormelissen, smør, hvedemel, bagepulver og vand og ælt dejen til den er jævn og smidig. Stil den på køl i min. 1/2 time.

Når dejen er kold, rulles den ud på et bord drysset med mel i ca 3 mm. tykkelse. Stik herefter de ønskede former ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Når al dejen er brugt, bages de i ca 8-10 min. ved 190 grader. De skal være let gyldne på bunden.

Når kagerne er kølet af, smøres et lag hindbærmarmelade ud over det halve af kagerne, hvorefter de restende kager lægges ovenpå.

Slut af med et fint lag glassur og krymmel 🙂

Hindbærhjerte

Velbekomme!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s