Urtemos med mandler og gyros kylling

Urtemos

 Hakkede mandler         Kylling

Urtemos med kylling

Så er jeg tilbage i Aarhus efter en dejlig weekend hjemme ved familien! Tiden flyver afsted når man er hjemme, så jeg har simpelthen ikke nået at smide særlig meget op her på bloggen. Men bare vent! I har lækre sager i vente. Jeg har nemlig bl.a. brugt dagene hjemme på at lave påskegodter. Påske”æg” med orangechoko fyld og påske”æg” med nougat-karamel-marcipan fyld. Mums! De tog tid at lave, men er så lækre. Så nu er planen at de skal pakkes i små fine poser, og gives væk til mine søde venner 🙂

Selvom det er dejligt at være hjemme, er det altid skønt at komme hjem til Aarhus igen og ikke mindst kæresten! Han var så sød at ville hente mig ved toget, men af en eller anden grund går det altid i vasken. Haha vi går på mærkelig vis altid forbi hinanden! Men vi finder heldigvis hinanden til sidst 😉 Da jeg kom hjem var der dækket op med lys og lækker lasagne, så det kunne ikke være bedre!

I sidste ugen inden jeg tog hjem, fik vi bl.a. denne skønne urtemos med alt muligt lækkert i. Til det fik vi kylling vendt i en blanding af gyros og skyr, hvilket var sindsygt lækkert! Og så selvfølgelig vores pandestegte bønner, som vi gør en del i i tiden 😉

Smider lige forrige uges madplan op hurtigst muligt!

Opskrift:
ca. 2 pers.

Urtemos:
ca. 500 g. skrællede kartofler
1 stor skrællet pastinak
1 håndfuld hakkede mandler
1 håndfuld hakket persille og evt. lidt hakket dild.
1 spsk. smør
Salt og peber

Gyros-kylling:
2 kyllingefiletter
1 spsk gyros krydderi (købt i Tiger)
1 spsk honning
4 spsk skyr
Salt og peber

Start med at skrælle og snitte kartofler og pastinak i lige store stykker. Hæld dem i en stor gryde dækket med vand (uden salt) og skru op for varmen. Når vandet koger, skal de have ca. 20 min.

Snit kyllingen i passende stykker og vendt den i gyros blandingen. Lad den stå og trække lidt.

Tænd ovnen på 200 grader.

Når kartofler og pastinak er kogt møre, hældes næsten alt vandet fra, gem lidt! Tag elpiskeren frem og pisk det til mos. Tilsæt persille, smør, salt og peber og lidt af de hakkede mandler. Pisk det til det bliver luftigt. Hæld mosen på et ildfast fad og top med resten af de hakkede mandler og lidt persille. Bag 10-12 min. i ovnen.

Imens steges kyllingen på panden i al marinaden.

Når mosen har fået lidt farve i ovnen, er retten klar til at blive serveret 🙂

Velbekomme!

Reklamer

One thought on “Urtemos med mandler og gyros kylling

  1. Pingback: Madplan #6 « foodinmybelle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s