Påskeæg med hjemmelavet nougat og cremet karamel!

Påskeæg

Sukkermasse   Sukkemasse

Sukkemasse   Sukkemasser

Nougat og karamel

Påskeæg

IMG_0623

Eftersom påsken nærmer sig tænkte jeg, at det var på sin plads at lave nogle lækre hjemmelavede påskeæg. Jeg har surfet lidt rundt på nettet for at få lidt inspiration, og fandt bl.a. nogle gode forslag på Twin-food og Louises madblog.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det tager en del tid at lave påskeæg, bl.a. fordi at de forskellige ingredienser skal størkne og køles af, så det passede perfekt med at jeg i weekenden havde tre dage hjemme i Varde 🙂 Så kunne jeg også gå og nyde at lave dem over flere dage.

Den ene variation blev påskeæg med et lag af henholdsvis hjemmelavet nougat og hjemmelavet karamel, som så blev pakket ind i marcipan og dyppet i mørk chokolade. En farlig kombination! Faktisk minder nougat/karamel laget om Milky Ways 🙂

Nougaten var faktisk overraskende nem at lave og jeg havde alle ingredienserne i skabet. Den eneste ting der lige springer i øjnene er nok glukosesiruppen, men den kan man købe i både Føtex og Kvickly.

Derudover var det første gang at jeg skulle lave min egen karamel på kondenseret mælk. Og selvom jeg selvfølgelig var for hurtig på aftrækkeren og ikke havde læst ordentlig hvordan man gør, endte det med at blive godt. At lave karamel af kondenseret mælk er nemlig SÅ simpelt:

1. Stil en dåse uåbnet kondenseret mælk i en gryde og fyld gryden med vand til dåsen er dækket.
2. Skru op for varmen indtil vandet koger og skru herefter ned, sæt låg på og lad det simre.
3. Dåsen skal hele tiden være dækket med vand og så skal den simre i 3 timer
4. Efter 3 timer tages dåsen op, hvorefter den skal køle af i en time.
5. Voilá – når dåsen nu åbnes er den fyldt med lækker karamel!

Kondenseret mælk (ÅBEN DEN IKKE, som billedet ellers viser)

Nå tilbage til påskeæggene. De er skide gode, men som sagt tager de lidt tid at lave. Så værn dig med tålmodighed og nyd hele processen i disse lækre sager.

Opskrift:

Karamel:
1 ds. kondenseret mælk (jeg brugte den fra Nestlé)

Stil den uåbnede dåse i en gryde og dæk den med vand. Når vandet koger, lægges låget på og der skrues ned, så vandet simrer (dåsen skal hele tiden være dækket med vand). Lad dåsen stå i det simrende vand i 3 timer, hvorefter den åbnes og den mest cremede karamel er klar 🙂

Nougat: (kræver et termometer)
4,7 dl sukker
1,5 dl glukose sirup
1,5 dl vand
2 æggehvider
50 gram smeltet afkølet chokolade

Bland vand, sukker og glukose i en gryde over middel varme. Denne blanding skal koge til den når en temperatur på 125 grader, så det tager lidt tid. Pisk imens de to æggehvider helt stive i en anden skål og smelt chokoladen i mikrobølgeovnen, så den kan nå at køle af. Når sukkerblandingen når 125 grader, tages gryden af varmen og de stive æggehvider piskes i på højt niveau. Pisk i cirka 6 min, så massen begynder at danne toppe. Når det sker hældes den afkølede chokolade i. Hæld den lune nougat i et fad med bagepapir (jeg brugte et fad på ca. 20×25) og spred den ud.

Når nougaten er stivnet en smule fordeles karamellen ud over og det hele sættes på køl til det er fast (evt. til næste dag).

Overtræk:
400 g. marcipan
300 g. mørk chokolade

Når både karamel og nougat er stivnet, skæres den ud i små firkanter. Rul noget marcipan ud (ml. to stykker bagepapir) med en kagerulle og form det omkring massen. Tril dem evt. så de får den ønskede form. Dyp dem til sidst i smeltet chokolade og top med krymmel 🙂

Opbevar op køl.

Påskeæg

Påskeæg

God Påske!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s