Calzone eller bare indbagt pizza

Indbagt pizza

IMG_0690       CIMG0509

IMG_0016

Når der skal smovses herhjemme laver vi nogle gange indbagte pizzaer. De smager så godt, man kan putte i, hvad man vil, og de er ret hurtige at lave. Så ser vi lige bort fra at de ikke er så sunde 😉 Man kan dog lave dem sundere ved at bruge fuldkornsdej og sundere fyld.

Vi laver altid den klassiske pizzaria-udgave med spaghetti, kødsovs og pølser. Mums! Jeg har også nogle gange lavet dem med parmaskinke, rucula, tomater og mozzarella og måske en omgang pesto.

Når de bliver lavet til aftensmad, laver vi altid to store og deler så en, så vi har til to dage. Med lidt salat til mætter det rigtig godt 🙂 Når man alligevel er igang, kan man også lave nogle små udgaver, som kan bruges til madpakken eller en let frokost.

I får her opskriften på dejen og så nogle forskellige forslag til fyld 🙂 Do as you like!

Og så lige en anden ting.. Jeg købte for 1,5 måned siden min skønne Kitchenaid, men desværre har tingene ændret sig og nye sager er på vej! Jeg skriver mere om det en af dagene 🙂

Opskrift: 
2 store eller 1 stor og 3-4 små

Pizzadej
25 g. gær
2,5 dl lunken vand
2 spsk olie
1 tsk salt
400 g. pizzamel (eller alm. hvedemel)

Forslag til fyld:
Spaghetti, kødsovs, pølser, revet ost
Pesto, parmaskine, rucula, cherrytomater og mozzarella
Kylling stegt i karry, frisk spinat og mozzarella
Skinke, ananas, pølser og revet ost

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt olie og det halve af melet. Rør det sammen og tilsæt herefter salt og næsten al det sidste mel. Dejen må ikke blive for tør! Ælt den til den er jævn og glat og stil til hævning et lunt sted i 30-45 min.

Del dejen i to og rul hver ud til en stor cirkel, eller flere små cirkler (alt efter hvad man vil lave). Inden fyldet kommes på, lægges den udrullede dej over på en bageplade med bagepapir. Kom fyldet på den ene halvdel, fold den anden halvdel over og luk kanterne med en gaffel. Smør kanterne med olie og bag ved 200 grader i 25-30 min.

IMG_0017

Reklamer

4 thoughts on “Calzone eller bare indbagt pizza

    • Hej Caroline. Når vi laver dem herhjemme plejer vi at lave to store. Min kæreste spiser en selv (og er meeeeget mæt bagefter), mens jeg spiser cirka en halv og tager resten med i madpakke næste dag 🙂 Er det svar nok?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s