Bidder af Malta!

Båd malta   Malta

Bruschetta

Farmer   Farmer

Dykning   Malta

Malta Det er altid lidt halvdeprimenerende at sidde og kigge på feriebillederne, når man lige er kommet hjem. Efter en uge med dejligt vejr, god mad, lækker hav og en god familietid kan det være svært at vende tilbage til virkeligheden der peger i retningen af de kommende eksamener. Men heldigvis nærmer sommeren sig her i Danmark, så helt skidt er det ikke 😉

Ugen bestod af en masse afslapning ved poolen og et fantastisk bådtur ud til en lagoon, hvor havet er fuldstændig krystalklart! Derudover fik jeg endelig dykket igen og havde 2 fantastiske dyk. Dykning i Malta er primært for at opleve det ubeskrivelige landskab der befinder sig under vandet og ikke så meget for at opleve dyrelivet. Alligevel synes jeg, at jeg oplevede begge dele og det var to virkelig gode dyk.

Eftersom Malta er placeret syd for Italien og Sicilien er mange af de italienske køkkentraditioner smittet af. Det vil sige at Malta har et spændende menukort med meget fristende pastaretter. Derudover er deres nationalret kanin, hvilket jeg desværre aldrig har været særlig stor fan af.. I stedet nød jeg godt af et stort udvalg af grønsager og frugt, og nedenfor vores hotel var der en lille (MEGET LILLE) lokal farmer, som solgte alle mulige lækre grøntsager. Jeg elsker, når man på den måde møder kulturen 🙂

Derudover havde jeg også en lille mission på min ferie. Jeg var nemlig på sprogrejse på Malta for næsten 5 år siden, hvor jeg boede hos det mest skønne ældre maltesiske par. Jeg har desværre ikke haft kontakt til dem siden, men eftersom jeg havde en fantastisk tid hos dem, besluttede jeg mig for at se om jeg kunne finde dem igen. Turen derhen mindede allermest om “forsvundet sporløst”, da jeg kun havde mine erindringer til at finde vej. Og jeg er en virkelig dårlig stifinder! Haha. Men efter en halv times tid, fandt min far og jeg endelig huset og heldigvis boede de der stadig. Det var virkelig en god oplevelse at se at de havde det godt og de var også rigtig glade for at se mig. Og så har tiden indhentet dem, så jeg kun har kontakt med dem over facebook. Mission fuldført 🙂

Nu vil jeg se frem til den danske sommer, som heldigvis er lige på trapperne med alt fra NortSide Festival, grilaftener, Smukfest og jordbær!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s