Rabarbermuffins med Cream Cheese Frosting

muffins Rabarber        MuffinMuffinJeg har haft den mest fantastiske weekend længe, hvilket nok skyldes at jeg lagde at statistiklæsning fra mig og var sammen med de dejligste veninder! Fredag startede jeg med fødselsdagsbrunch ved min søde barndomsveninde og derefter en dejlig fiskespa, som vi gav hende i gave. Perfekt start på dagen! Derefter tog jeg til Aalborg, hvor resten af weekenden har stået på det mest sjove, skønne karneval! Vi var klædt ud som smølfer, hvilket var skide sjovt og vejret var bare perfekt 🙂 Så kan det næsten ikke blive en bedre weekend.

Smølfer

Desværre gør sådan en weekend bare, at det er så meget hårdere at komme tilbage til ens bøger, der ligger hjemme og venter. Det føles som om, at jeg har tabt alle mine statistikhjerneceller i Aalborg og de har langt vej tilbage…. Men i dag og i morgen skal der terpes (det her er min eneste overspringshandling!) og så eksamen torsdag.

I får derfor lige denne gode opskrift, inden jeg den næste uges tid, lukker mig inde i den seriøse eksamens periode…. Jeg lavede disse skønne rabarbermuffins til familien, da vi i pinsen var samlet 🙂 Jeg plukkede alle de rabarber jeg kunne finde, da jeg var hjemme og udover rabarber/chili marmeladen, havde jeg også lyst til at lave disse muffins. Jeg kan slet ikke få nok af rabarber!

Opskrift:
ca. 15 muffins (i små almindelige forme)

Muffins:
3 æg
200 g sukker
Kornene af ½ vaniljestang (eller1 tsk vaniljesukker)
120 g smeltet smør
½ dl mælk
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
75 g kokosmel
300 g rabarber skåret i ½ cm skiver
Lidt hvedemel

Cream Cheese Frosting:
125 g flødeost naturel
100 g flormelis
1½ spsk citronsaft
5-6 jordbær.

Først skal æg, sukker og vanilje piskes sammen til en luftig masse med en elpisker. Herefter vendes smør og mælk i.

Bland herefter hvedemel, bagepulver og kokosmel sigt det i æggeblandingen og vend det hele sammen. Til sidst skal rabarberstykkerne i, men inden de puttes i, vendes de i lidt mel. Det forhindrer at de synker til bunden og i stedet fordeler sig fint. Vend dem til sidst i dejen.

Fyld herefter muffinsformene næsten helt op (jeg bruger gummiforme med en papirsform i, for at holde formen)  og sæt dem i ovnen. Bag dem ved 185 grader i 25-30 min.

Lige inden servering røres flødeost, flormelis og citronsaft sammen til en lækker frosting. Put den i en sprøjte med stjernetyl og læg et flot lag på hver muffin. Top til sidst med et halvt jordbær 🙂

Muffins

Velbekomme!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s