SOMMERFERIE og hindbærsorbet!

Hindbærsorbet

HindbærsorbetSUUUUMMERHOLIDAY!!! Yes mand. Efter en lille måned med eksamenslæsning, er jeg så heldig allerede at have sommerferie i hele 3 MÅNEDER (undskyld capslock, men det understreger ligesom min sommerglæde!). Følelsen af ikke at skulle tænke på uni, læsning hver dag og eksamensstress er bare alt for lækker. Jeg har så meget at se frem til den her sommer, så det med at sætte bremsen i og nyde en ting af gangen – hvilket jeg synes, jeg gør ret godt ligenu 😉

Efter at have siddet de sidste tre dage og skrevet opgave i arbejds-, og organisationspsykologi, kan jeg nu endelig nyde solen, skønne drinks og venner og veninder! Vi tog allerede hul på glæden igår til min gode venindes fødselsdag som efter en dejlig middag endte nede i byen med den ene Strawberri Daiquiri efter den anden. I aften står den så igen på fest med Hawaii tema på uni! Det er da lige til at holde til?!

Med sommerferie følger heldigvis også en masse fritid og noget af den skal helt sikkert bruges på at få opdateret bloggen noget mere! I dag frister jeg jer, med en læskende frisk og sød hindbærsorbet, som jeg lavede for et par måneder siden til min fødselsdag. Jeg serverede den i en nøddekurv med frisk frugt og chokolade. Et stensikkert hit! Jeg fik desværre ikke taget så gode billeder af hele desserten, men prøver og se om jeg alligevel kan lægge dem ind en dag. Jeg har desuden ikke en ismaskine, hvilket gør processen lidt mere krævende – men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg fandt inspiration her, hvor man også kan finde instruktioner til ismaskine.

Håber jer der stadig har et par eksamener tilbage stadig har tid til at nyde sommeren og og at sommerferien snart nærmer sig!

Opskrift:
Ca. 1 liter

300 g. hindbær (jeg brugte dem fra frost)
200 g. sukker (smag til! Det er ikke sikkert det hele skal bruges=
250 g. vand
Saften fra 0,5 citron
1.25 pasteuriseret æggehvide (1 bæger af de pakker man køber)

Start med at koge sukker og vand op. Når sukkeret er opløst, hældes hindbærerne i til et hurtigt kog. Lad det herefter køle af, og hæld citronsaften i, når det er lunkent. Herefter skal det hele blendes, men før jeg gør det, plejer jeg at trykke massen gennem en si, for at få de fleste af kernerne fra. Det giver er mere lækker og blød is 🙂
Når isen er blendet, hældes den i en beholder og sættes i fryseren. Herefter er det vigtigt at der røres i den hver halve time, indtil den bliver godt grødet. Når isen er grødet, piskes æggehviden og vendes så forsigtigt i. Lad så sorbeten fryse helt fast.

Jeg serverede som sagt hindbærsorbeten i en nøddekurv med frisk frugt og chokoladeis, hvilket var rigtig lækkert! Men man kan også sagtens spise den alene 😉

Hindbærsorbet

Velbekomme!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s