Meyers sprøde ciabatta brød

Får nogle år siden var jeg inviteret til bagekursus med Claus Meyer af min søde svigermor. Her fik jeg den bedste opskriftbog på brød, som jeg nogensinde har ejet. Den indeholder så mange gode opskrifter på forskelligt brød, som bare bliver godt, hver gang jeg bager det. Den side i bogen, der er mest slidt, er “ciabatta”. Den kræver, at du sætter fordejen over dagen forinden, du skal bage brødene. Men det er virkelig nemt og giver de lækreste brød.

Det her er grundopskriften, men jeg har flere gange lavet brødene med kerner, fuldkorn, soltørrede tomater, pesto og lign., så jeg bare har puttet i dejen på dag 2.

Obs. opskriften kræver en røremaskine eller virkelig stærke overarme!

Opskrift:

Dag 1: Lav fordejen

5. dl koldt vand
10 g. gær
500 g. hvedemel med højt protein indhold (fx. tipo 00 mel, bagerens hvedemel eller andet hvedemel med 12 g. protein eller derover)
15. g. havsalt eller groft salt

Rør fordejen sammen i en skål med en ske. Dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen. Kom låg eller film på og lad den stå på køkkenbordet i min. 12 timer (gerne natten over).

Dag 2: Rør fordejen sammen med de øvrige ingredienser

5 dl. koldt vand
800 g. hvedemel (med højt protein indhold)
20 g. havsalt eller groft salt

Bland fordejen med mel, vand og salt, og rør det på røremaskinen i et kvarters tid, til dagen er smidig og kan klare glutenprøven.

Hæld dejen i en olieret skål, dæk den til og lad dejen hæve i 2 timer.

Tænd ovnen på 250 grader og sæt pizzastenen ind.

Hæld dejen ud på bordet uden at røre for meget ved den og skær den til enten flutes eller boller. Meget forsigtig uden næsten at røre dejen med hænderne, kommer du brødet over på et stykke bagepapir på en bageplade og trækker bagepapiret med dejen ind på den brandvarme bagesten – pas på du ikke brænder dig!! Hvis du har en smartere måde, gør du selvfølgelig bare det…

Bag brødet i 10-12 min til det har taget godt med farve.

Opskrift fra bogen: Meyers Bageri (Min nummer 1 brødbog!)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s