Citrongræssirup og ferie til Malta!

Citrongræssirup

CitrongræssirupCitrongræssirupJeg sidder lige nu i lufthavnen og er på til Malta! En uge med sol, strand og lækre drinks. jeg glæder mig! Inden får i en lige sidste opskrift, inden jeg flyver om lidt 🙂

Normalt er jeg ikke så meget til græsk yoghurt og lignende sager.. Men da min veninde og jeg for et par uger siden var nede og få brunch på Café Gemmestedet her i Aarhus, blev jeg overbevist! Vores brunchtallerken bestod blandt andet af en lille skål græsk yoghurt med græskarkerne, nødder og den mest SKØNNE sirup, som gjorde det virkelig lækkert. Efter at have luret lidt på menuen fandt vi ud af, at det var citrongræssirup og så er der jo kun en vej – hjem og lave det selv!

Jeg har faktisk aldrig smagt citrongræs for og anede heller ikke hvad jeg var ude efter, da jeg skulle finde det i Føtex. Men som billederne viser (til jer der heller ikke aner det!) så er det sådan nogle halvlange stængler i en mat grøn farve. Når man så piller det yderste lag af, så dufter de helt fantastisk af en lidt anderledes form for citron. De dufter så godt!

Så efter at været blevet klogere på, hvad citrongræs overhovedet er og efter at have researched feltet lidt, fik jeg lavet en skøn sirup, som pifter min morgenmad en del op! Både græsk yoghurt og min varme havregrød. Smagen af citrongræs er meget mild, men det tror jeg, er det der gør den så interessant og skøn.

Nu skal jeg nok stoppe med at fable mere om min forelske i citrongræs og give jer opskriften 😉

Opskrift:
ca. 4 dl

4 stængler citrongræs (det der var i en pakke)
4 dl sukker
6 dl vand
3-4 spsk citronsaft

Pil det yderste lag af citrongræsset og skær enderne af. Giv dem nogle ordentlig hug (jeg brugte enden af min kagerulle), så smagen træder helt frem! Snit dem herefter i grove stykker og put den i en gryde sammen med sukker og vand (ikke citronsaft endnu). Kog det stille og rolig op og lad det herefter småkoge i 20-30 min. til massen er reduceret ind til en lidt tykkere sirup. Smag det så forsigtigt til med lidt citronsaft, men pas på det ikke overtager den milde smag fra citrongræsset! Lad det køle af, hæld det på en lufttæt flaske og stil det på køl 🙂 Så skulle det gerne kunne holde sig et godt stykke tid!