SENSOMMERENS BROMBÆRMARMELADE

brombær

Brombær

IMG_1968
Brombær var som sagt en af de skønne fristelser, vi fandt på vores cykeltur hjem fra Ebeltoft 🙂 De var så spiseklar, som de kan blive og halvdelen røg nok direkte ned i vores maver på stedet. Men det viste sig alligevel at der var 0,5 kg. da jeg kom hjem til Aarhus. Det blev hurtig bestemt at de skulle laves til brombærmarmelade. Jeg var lidt bange for at ødelægge brombærsmagen i alt for meget sukker, så i stedet brugte jeg æble til at gøre det sødt. Og så meget mindre sukker. Det blev virkelig godt!

Opskrift:
(2 glas)

  • 500 g brombær
  • 1 æble
  • 1 dl sukker (alt efter bærenes sødme)
  • ½ tsk rød melatin

Start med at skylde brombærrene. Skræl herefter æblet og sker det i tern. Læg det i bunden af en gryde og kom brombærrene oven på. Drys det halve af sukkeret over og lad det småsimre ved svag varme. Når æblet og bærrene har den ønskede konsistent, blandes melatin med det sidste sukker og herefter i marmeladen under omrøring. Lad det småkoge i 2 min. og hæld så den varme marmelade direkte på glas, som lukkes med det samme.  Afkøl marmeladen og stil den på køl.

Velbekomme!

Reklamer

Hyben med vanilje

Hyben

                  hyben

Hyben

Da jeg var hjemme i Varde forslog min mor, at jeg lavede noget med hyben. En frugt (ja det er det) som jeg aldrig før har givet en chance. Faktisk er det eneste jeg kender til hyben, den rose, som også sidder på busken, som jeg som barn var overbevist om at jeg kunne lave til parfume! De flotte lilla rosenblade har altid været i min kikkert, men den her gang var det hybens tur 🙂 Mor var så sød at plukke en portion til mig og så var det ellers igang med at rense. Man skal have ret meget tålmodighed, når man renser hyben – holy moly det tager sin tid!

Jeg lavede kompotten (eller marmeladen), som jeg plejer at lave dem, og det blev rigtig godt. Man skal dog passe på ikke at drukne den milde hybensmag i sukker og citronsaft!

Den færdige hybenkompot brugte rørte jeg op med græsk yoghurt, som jeg pyntede små mini-pavlovas med. Dem får I at se senere 🙂 Kompotten smagte helt fantastisk til græsk yoghurt, så jeg kunne helt sikkert godt finde på at bruge den til morgenmad eller som marmelade.

Opskrift:

  • 400 g. rensede hyben
  • 1 dl vand
  • 0,5 flækkert vaniljestang
  • 120 g. sukker (smag til, så det ikke bliver for sødt)
  • Saften af 0,5 citron

Start med at tage handsker på, når du skal rense hybenfrugterne. Halvér dem og fjern kernerne med en lille ske. Skyl dem fri fra kerner og kom dem i en gryde med sukker. Lad det trække 15 min. Tilsæt herefter vand og den flækkede vaniljestang og lad det koge et godt stykke tid. Tilsæt evt. mere vand, hvis det koger væk. Når du synes at hybenfrugterne har den rette konsistens tilsættes lidt citronsaft og kompotten køles af.

Spis til græsk yoghurt eller som en anderledes marmelade 🙂

Hyben

Velbekomme!

Skøn chili-rabarber marmelade

rabarber marmelade

rabarber        Chili

Rabarber marmeladeYes, yes yes! Endelig rabarbertid! Jeg elsker rabarber og alle de fantastiske ting man kan lave med dem. Desværre har jeg ikke rabarber i baghaven efter jeg er flyttet til Aarhus, så jeg så mit snit til at tømme rabarberbedet, da jeg var hjemme her i weekenden. Jeg er simpelthen for nærig til at give 20 kr for tre stængler i butikkerne.

Jeg havde allerede tænkt, hvad de første stængler skulle bruges til og det blev blandt andet til denne fantastiske marmelade, som jeg fik inspiration til i magasinet “VoresVilla”. Jeg synes, kombinationen af chili og rabarber lød både farlig og spændende på samme tid og det vidste sig at være rigtig! Det blev til en skøn marmelade, hvor smagen af rabarber virkelig kommer frem, men med et indspark af krydret chili (uden af være stærk!).

Derudover er marmeladen rigtig nem og hurtig at lave og jeg fyldte 4 små glas, så jeg kunne forære lidt til familien 🙂

Opskrift:
4 små glas

750 g. rabarber
2 friske finthakkede chilier, uden kerner
300 g. sukker
2 tsk kanel
1 vaniljestang (hel)
1 dl æblejuice (eller 1 most æble)
2 tsk rød melatin

Først skal rabarberne skæres ud i stykker på ca. 1 cm. Kom dem herefter i en gryde og vend alle ingredienserne i (minus melantinen). Lad ingredienserne trække i cirka en halv time uden varme.

Varm herefter det hele op og lad det småsimre i 30 minuttter. Bland melatinen med lidt sukker og drys det i marmeladen. Lad det ydereligere koge 2-3 min. under omrøring.

Til sidst kommes den varme marmelade på forkogte og atamom-skyllede glas og lukkes straks.