Lækre müslibarer

muslibarer

muslibarer

Det her er Ditte fra The Food Club‘s geniale opskrift på müslibarer som er både nem og lækker. Jeg var lidt bange for, at de blev tørre, men kokosolien og nøddesmørret sørger lige præcis for det modsatte! De smager skide godt og er perfekte når jeg hver dag kl. 15.00 bliver lækkersulten. Jeg dyppede desuden det halve af dem i mørk chokolade, hvilket absolut ikke gjorde dem ringere 😉 De er dog også bare rigtig gode som de er.

Ekstra point: De tager nærmest ingen tid at lave!

Opskrift:
12 små stk.

50 g. mandelsmør (læs mere nedenfor)
3 spsk kokosolie
100 g. havregryn
60 g. grofthakkee mandler eller andre nødder
2 spsk frysetørrede hindbær eller f.eks. jordbær
3 spsk sirup

Mandel smør laves ved at blende lidt over 50 g. mandler i ca 10 minutters tid. Jeg brugte min minihakker og efter 10 minutter begynder mandlerne at udskille olie og blive til smør. Husk at skub det ned fra kanterne undervejs.

Når mandlerne er blevet til smør smeltes det i en gryde sammen med kokosolie og sirup. Rør det herefter sammen med de andre ingredienser og rør det hele sammen. Fordel massen i en lille bagepapirsklædt form (alt efter hvor tykke man vil have dem) og tryk massen godt sammen. Stil den så i fryseren i ca. 40 minutter til den er stivnet og skær barerne ud i den ønskede størrelse. Dyp bunden  i mørk chokolade eller spis dem som de er! Husk at opbevare dem på køl indtil de skal spises 🙂

muslibarer