Burgerboller med grahamsmel og hørfrø

Burgerboller

Selvom jeg ofte bruger den samme opskrift på standardting som pizzadej, boller og burgerboller, så bliver jeg nogle gange inspireret til at prøve noget nyt. Denne gang blev den en venindes mors opskrift, som simpelthen var så god, at jeg måtte låne den! Det bliver nogle rigtig gode og mættende burgerbrød, bagt med grahamsmel og hørfrø.

Anledningen var madaften med pigerne, og det var min tur til at lave lækre sager. Det blev pulled pork, som vi piger gentagne gange har snakket om, men endnu ikke spist sammen, så da jeg havde god tid, tænkte jeg at det skulle være nu! Og det blev det. Vi spiste, til vi var ved at revne…. Åh jeg får aldrig nok af pulled pork! Vi tog bagefter en lille gåtur og vendte så hjem til desserten – bærcrumble med hvid chokolade!

I kan desuden se min opskrift på pulled pork her og hjemmelavet coleslaw her. De resterende burgerboller frøs jeg ned og har sidenhen brugt til sandwich. 

Her får I opskriften:
ca. 10 stk

720 gr. hvedemel
360 gr. Grahamsmel
1 dl. olie
50 gr. gær
3 dl. mælk
4 dl. vand
En god håndfuld hørfrø (gerne knuste så kroppen bedre kan optage dem=
4 tsk. salt.
Sesamfrø til toppen

Mælken varmes og blandes herefter med vandet i en skål, så det bliver lillefingervarmt. Opløs gæren her og rør olie og grahamsmel i. Put herefter salt i og ælt forsigtig hvedemel i, indtil dejen har fået nok. Den skal stadig være elastisk, men uden at klistre på fingerne. Sæt dejen til at hæve med et fugtigt viskestykke over i ca. en halv time, form så bollerne og lad dem igen hæve i en halv time. Inden de kommes i ovnen pensles de med lidt vand og toppes med sesamfrø. Bag dem ved 210 grader i 15 min.

Burgerboller

Velbekomme!

Boller med spinat og kerner

Spinatboller

Spinatboller

SpinatbollerJeg har fundet en god grundopskrift på en lidt sundere udgave af brød og hver gang jeg bager dem, bliver det en ny version. Den her gang blev det til en endnu sundere version, fyldt med spinat og fuldkornsmel 🙂 De blev virkelig gode og er faktisk ret hurtige at lave. Jeg bager altid en stor portion, så der kan komme en omgang i fryseren.

Næste gang vil jeg mikse spinat og gulerod og så lave dem lidt større og mere flade, så de kan bruges som sandwichsbrød 🙂

Opskrift:
18 boller

6 dl lunken vand
50 g gær
1 spsk honning (eller 2 spsk sukker)
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
900 g. fuldkornsmel
200 g. hvedemel
150 g. optøet spinat fra frost (5-6 kugler)
1/2 dl. femkornsblanding
1/2 dl. solsikkekerner.

Opløs gær og honning i vandet og tilsæt lidt af melet. Rør godt rundt og tilsæt så salt og olie. Herefter tilsættes spinat og kerner og til sidst næsten resten af melet. Gem lidt af melet og vent og se, om alt skal bruges 🙂 Ælt godt og sæt herefter dejen til hævning et lunt sted i minimum 30 min. Form bollerne, pensl dem med vand og drys med havregryn. Lad dem efterhæve i 15-30 min. og bag dem ved 180 grader i 15-20 min til bunden er gylden.

Kan sagtens fryses 🙂

Velbekomme!

Sandwichbrød med ost, chili og sesam

Sandwichbrød

Sandwichbrød

Sandwichbrød

Alt for mange dage er fløjet afsted siden sidste indlæg, og jeg har glædet mig helt vildt til at komme tilbage på sporet! Eksamenslæsning, flytning og en masse hyggetid med veninder og kæresten har taget det meste af min tid, og det har virkelig været skønt. Men nu er juleferien for alvor startet, og jeg er taget hjem til gode gamle Varde, hvor den står på endnu mere ,julehygge de næste par dage.

Indlægget er i dag en “outsider” i forhold til alle de gode juleopskrifter, der kommer frem over det hele. Jeg synes, jeg havde lyst til lidt andet 😉 Derfor vil jeg gerne dele nogle af mine yndlings sandwichbrød med jer. De er rigtig gode, virkelig mættende, og så kan man laver dem i alle mulige variantioner.

Inspirationen fik jeg fra Sørens fine side med mange gode brødopskrifter. Klik her for at se den.

Jeg håber, I nyder julen derude og spiser jer tykke i julekonfekt 🙂

Opskrift:

Til ca. 10-15 brød (alt efter størrelse)

5 dl vand
1/2 spsk flagesalt
30 g.   gær
1 spsk honning
250 g. femkornsblanding
1 revet gulerod
150 g. fuldkorns hvedemel
500 g. hvedemel
100 g. græskarkerner
Krydderi til topping alt efter lyst. Jeg brugte ost/oregano, chiliflager og sesamfrø.

Start med at blande vand, gær, honning og salt og rid derefter guleroden i blandingen. Tilsæt herefter både græskarkerner og femkornsblanding og til sidst melet. Ælt dejen i et godt stykke tid og lad den hæve i en overdækket skål et lunt sted i 45 min.

Når dejen er hævet, slås den ned og formes til den ønskede størrelse sandwichbrød. Læg dem på en bageplade og lad dem hæve yderligere 45 min med et viskestykke over. Tænd imens ovnen på 220 grader.

Når brødene er hævet færdig, pensles de med til vand eller mælk og drysses med hvilken topping man ønsker 🙂

Bag dem 20-25 min og lad dem hvile lidt inden de er klar til at lave store, flotte sandwichs af.

Velbekomme!