DEN BEDSTE LASAGNE

Grundopskriften på den her lasagne har jeg lært af min dejlige veninde Ditte. Hun laver verdens bedste lasagne! Jeg har prøvet at gøre hende kunsten efter og har tilføjet lidt nyt til hendes oprindelige opskrift, ligesom jeg af og til tilpasser den efter, hvad der er i køleskabet. Den her lasagne er god til det meste: En søndag aften, når vennerne kommer på besøg eller til familien.

Opskrift:

4-6 personer

500. g. hakket oksekød
2 løg
3-4 fed hvidløg
1 dåse tomatpure
1 ds hakkede tomater
2 dl bouillion
1 spsk sukker eller balsamico eller honning
2 spsk paprika
2 spsk salt
Friskkværnet peber
Krydderier fra skabet: Sød chilipulver (fra Tiger), cayenne, hvidløgssalt, basilikum, timian, oregano.
Frisk basilikum (hvis jeg har det)
0,5 pose frossen spinat (optøet og vredet for vand)
Evt 2 revet gulerødder
1 kugle frisk mozzarella
1 karton mornaysovs
9-12 lasagneplader

Start med at koge 2 dl vand i elkedlen og kom 1 bouillonterning i vandet.

Snit så løg og hvidløg fint. Svits det af i lidt olie i gryden et par minutter og skru godt op for varmen. Skub løg og hvidløg ud til grydens sider, kom oksekødet i og lad det ligge med den ene side ned af, så det får godt med farve. Vend det efter et par minutter, så al kødet bliver brunet.

Put tomatpureen i og svits det godt af – det frembringer sødmen. Kom krydderier, salt og peber i.

Jeg foretrækker at blende de hakkede tomater, da jeg synes det passer bedst til lasagnesovsen. Det er op til dig. Kom de hakkede tomater i en blender og blend evt med frisk basilikum, hvis du har det. Hæld det derefter ned til kødet og lad det koge et par minutter. Tilsæt sødme i form af sukker eller balsamico eller honning og hæld de 2 dl vand med den opløste bouillonterning ved.

Riv de 2 gulerødder og kom dem i.

Lad sovsen koge en smule ind og smag til med sukker, salt og øvrig krydderi.

Saml lasagnen:

Find lasagnefadet frem og smør det med lidt olie.

Start med et lag af sovs + lidt mornay og fordel lidt af spinaten udover. Kom plader på. Tag igen lidt sovs, mornay og spinat og kom plader på. Sådan fortsætter du indtil der kun er sovs tilbage til det øverste lag. Slut af med at hive mozzarellaen i stykker og læg den ud over den varme lasagne.

Bag lasagnen i ovnen (gerne ved varmluft) ved 185 grader i 30-35 minutter. Hvis osten bliver for mørk til sidst, så læg et stykke sølvpapir over de sidste minutter.

Velbekomme.

Nytårsmenu

Selvom nytåret allerede er en måneds tid væk, får I alligevel den menu jeg sammen med en veninde lavede til nytår 🙂 I stedet for at bestille mad udefra besluttede vi i venindeflokken at lave det selv i år og dermed prøve at spare lidt penge. Og det må man sige vi gjorde! Denne lækre 4 retters menu kostede ikke mere end 120 kr pr kvinde (vi var syv), hvilket må siges at være meget billigt. Foruden at være billig var vores plan, at det meste af maden skulle kunne laves inden selve dagen og det lykkedes faktisk rigtig godt!

Her er vores hjemmelavet menukort, som måske kan inspirere jer 🙂

nytårsmenu

Appetizer: Butterdejssneglene bestod i sin enkelthed af butterdejsplader smurt med hhv. rød og grøn pesto, rullet og skåret ud ligesom pizzasnegle. Derefter bagt i ovnen til de blev sprøde 🙂

Forret: Urtepatroner var vores dæknavn for falafler anrettet med forskellige tomater, mozzarella og mango.

Hovedret: Vi havde to dage forinden marineret kødet i en blanding af olie, brun farin, salt, frisk timian og hvidløg. 5 kvarter inden det skulle serveres stegte vi den på alle sider på en pande og puttede den herefter i ovnen den resterende tid. Kødet blev både mørt og rosa! Pomme Anne havde vi ligeledes lavet to dage forinden i et stort lasagnefad. Inden de kom i ovnen stak vi dem ud med en rund udstikker, så de var klar til at blive portionsanrettet og så bagte vi dem i ovnen til de var gyldne og sprøde 🙂 Appelsinsalaten bestod af appelsin, pomelo, tyndskåret rødbede, feta, forskellige salater og ristede solsikkekerner. Og til sidst var der den kraftige rødvinssovs, som jeg har fået opskriften på af min svigermor! Den er virkelig ubeskrivelig lækker og jeg lover snart at smide den op på bloggen!

Dessert: Her fik vi pandekager med den mest himmelske appelsinsauce!! Appelsinsaft, citronsaft, smør og flormelist smeltet samme i en herlig og fordel ud over de varme pandekager der til sidst blev toppet med iskold vaniljeis, hakket chokolade, jordbær og frisk mynte! MUMS! Den appelsinsauce bliver helt sikkert lavet igen 😉

dessert nytår

Skøn rugbrødslagkage med hindbærcreme

Smuldret rugbrød

Hindbær

BundlllllllllllBagt bund

Rugbrødslagkage

RugbrødslagkageSidste aften inden 4. semester starter i morgen med første forelæsning i forskningsmetode! Den skal nydes med lidt forberedelse og et godt afsnit af Borgen, som altid 🙂 Jeg har haft en fantastisk weekend, da mine forældre og bedsteforældre har været på besøg siden igår lørdag. Vi har hygget os med skøn mad, besøg på Aros og ikke mindst her i lejligheden, som var første gang mine bedsteforældre så. Det er så dejligt at de er friske og klar på at tage en tur op og besøge mig 🙂

Til sådan et besøg skulle der selvfølgelig kage på bordet og foruden mine fastelavnsboller, som I kan se her, prøvede jeg denne rugbrødslagkage af. Jeg har engang fundet opskriften i et blad og synes det lød spændende. Og det var det faktisk også. De anderledes lagkagebunde smager helt fantastisk. De gør at lagkagen ikke bliver helt lige så sød som ellers og derudover mætter den faktisk også ret godt! Den her version blev lavet med hindbærcreme, men det kunne lige så godt være andre lækre sager 😉

Det gode ved lagkager er, at de jo oftest bliver bedre af at blive lavet dagen før, så de kan stå og trække på køl. Så det kan man med fordel gøre 🙂 Vent dog med at pynte med flødeskum + pynt til lige inden servering.

Håber I har haft en god weekend!

Opskrift:
8-10 pers.

Bunde, 3 stk:
3 æg
90 gr. sukker
1 tsk. bagepulver
1 spsk. hvedemel
300 gr. rugbrød i tynde skiver og smuldret.

Start med at finde to skåle frem. Del æggene i hvide og æggeblommer i hver sin skål og pisk hver del med halvdelen af sukkeret (altså 45 g.), til begge dele er luftige.
Bland bagepulver med melet og vend det forsigtigt i æggemassen sammen med smuldret rugbrød. Til sidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt i.

Tænd ovnen på 200˚.

Find tre bageplader med bagepapir frem. For at få kagebundene lige store brugte jeg på hvert bagepapir en tallerken på ca 22 cm. i diameter til at tegne tre lige store cirkler. Herefter smøres massen ud, så den passer med de 3 optegnede cirkler på bagepapiret. De skal være ca. ½ cm. tykke.

Bag dem, til de er gyldne, ca. 10 minutter, ved 200˚.

Hindbærcreme:
300 gr. frosne hindbær
4 spsk. sukker
2 blade husblas
½ l fløde
Evt. en sjat portvin.

Så laves hindbærcremen. Start med at koge hindbær op med sukker. Imens udblødes husblassen i koldt vand i 5 minutter. Når hindbærrene har kogt tages den af varmen. Husblassen presses for vand og smeltes i den varme hindbærpure. Sæt herefter gryden i et vandbad og køl den ned til stuetemperatur. Pisk næsten al fløden, men gem lidt til toppen til anretning. Fløden skal have konsistens som softice.
Vend så fløde og hindbærpure sammen.

Pynt:
200 g. chokolade (revet)
Sukkerhjerter (købt i Tiger)

Så skal lagkagen samles. Hvis portvin anvendes, starter man med at stænke en god sjat ud over bundene. Ellers lægger man det hele sammen i lag. Efter hvert lag med hindbærcreme dryssede jeg lidt revet chokolade ud over.

Hvis kagen skal spises med det samme pyntes den med resten af flødeskummet og pynt + chokolade, hvis ikke, sættes den på køl uden flødeskum og pynt, som først anrettes lige inden servering. Kagen har godt af at trække til næste dag.

Velbekomme!

Hindbær